Home
  • Home
  • 1.000 kr. til vinder af plakatkonkurrence
dummy

1.000 kr. til vinder af plakatkonkurrence

6 august 2013 Musiknyt


Hvis du har en kreativ idé til årets plakat for Spil Dansk 2013, så fat pen, pensel eller PC og indsend dit forslag.

Plakatens motiv skal udtrykke temaet dansk sang og musik. Der skal være plads til overskriften ”Spil Dansk 2013″, samt en tekst, der henviser til www.spildansk.dk og til www.rksk.dk/spildansk

Ved grafiske motiver er man velkommen til at give sit bud på en tekst.
Ved malerier frabedes skrift, for at lette det efterfølgende grafiske arbejde.

Formatet er opretstående A3, men plakaten skal også kunne trykkes i formatet 70 x 50 cm.

Den samlede præmiesum er 1.000 kr., som Ringkøbing-Skjern Kommune forbeholder sig ret til at fordele på op til tre personer.

De kårede vinderplakater vil blive brugt til at reklamere for Spil Dansk 2013, som i Ringkøbing-Skjern Kommune finder sted fra den 21. til den 31. oktober 2013.

Plakatforslag indleveres senest mandag den 16. september til: Kultur, Natur og Fritid, Toften 6, 6880 Tarm, eller sendes elektronisk som JPEG eller PDF til: rebecca.molders@rksk.dk