Home
  • Home
  • Alphabeat krydser Carpark North på ny single
dummy

Alphabeat krydser Carpark North på ny single

4 september 2013 Musiknyt


De talentfulde rockdrenge er klar med den helt nye single ’32’ i samarbejde med Alphabeat-stjernen Stine Bramsen.

32

Carpark North er for nyligt hjemvendt fra en succesfuld Grøn Koncert turné, hvor de med et tempofyldt liveshow og et publikum med ‘army of open arms’, har fået helt ny energi og inspiration op mod den kommende albumudgivelse. På mandag rammer første nye udspil i efteråret og det er i samarbejde med ingen ringere end Alphabeat-stjernen Stine Bramsen. Der er her således tale om karrierens første udgivelse, hvor de tre er blevet til fire.

”Enkelte vil måske tænke, at vi er et umage par. Hun kommer fra et popband. Vi er et rockband. Men det har længe været et ønske for os, at lave noget med netop Stine, da hun synger fantastisk”, fortæller Lau Højen om samarbejdet og fortsætter:

”Første gang Stine’s åbenlyse talent ramte mig, var til et TV show, som vi spillede til for to-tre år siden. Alphabeat skulle optræde til samme show, og jeg var i salen under deres lydprøve. Her blev jeg ramt af den imponerende vokal, der kom ud af det lille smukke væsen. Stine udstrålede samtidig en fantastisk ro på scenen, og jeg tænkte, at hende gad jeg godt lave noget med en dag. Det sker så nu”.

Singlen er efterfølgeren til hittet ‘Army Of Open Arms’ der i foråret har roteret flittigt på de danske radiostationer og de to sange vil begge være at finde på rockdrengens kommende album, der udkommer til januar 2014. Drengene tager ydermere i forbindelse med albummet på en stor danmarksturné som er offentliggjort herunder.

CARPARK NORTH TOUR 2014

Fr. 31. jan. Vordingborg, Stars
Lø. 1. feb. Rønne, Musikhuzet Bornholm
To. 6. feb. Struer, Folkets Hus
Fr. 7. feb. Viborg, Paletten
Lø. 8. feb. Skibby, Fabrikken
To. 13. feb. Rødovre, Viften
Fr. 14. feb. Herning, Fermaten
Lø. 15. feb. Assens, Tobaksgaarden
Fr. 21. feb. Helsingør, Kulturværftet
Lø. 22. feb. Greve, Portalen
Fr. 28. feb. Slagelse Musikhus
Lø. 1. mar. Frederiksværk, Gjethuset
To. 6. mar. Aalborg, Skråen
Fr. 7. mar. Kolding, Godset
Lø. 8. mar. Esbjerg, Tobakken
To. 13. mar. Sønderborghus
Fr. 14. mar. Horsens Ny Teater
Lø. 15. mar. Grenå, Pavillonen
To. 20. mar. Odense, Posten
Fr. 21. mar. Aarhus, Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal
Lø. 22. mar. Vejle Musikteater
Fr. 28. mar. Roskilde, Gimle
Lø. 29. mar. Næstved, Vershuset
Fr. 4. apr. Holbæk, Elværket
Lø. 5.apr. København, Store Vega