Home
  • Home
  • Bibelselskabet fejrer 200 år i Hvide Sande
dummy

Bibelselskabet fejrer 200 år i Hvide Sande

17 november 2014 Musiknyt


morten_hoejsgaard

Generalsekretæren for Det Danske Bibelselskab, Morten Thomsen Højsgaard, holder tirsdag den 18. november klokken 19.30 foredrag  i Hvide Sande, til en foredragsaften arrangeret af Menighedsrådet ved Hvide Sande Kirke og Bibelselskabets stifts udvalg Ribe.

Højsgaard vil bl.a. tale om “skriften på væggen. Hvad skal vi med Bibelen i en tid med Facebook og Google buddhisme”.

Arrangementet finder sted i Klittens Menighedshus på Søndergade 2 i Hvide Sande.

Morten Thomsen Højsgaard har siden 2011 været generalsekretær i Bibelselskabet. Bibelselskabet, der har Hendes Majestæt Dronningen som protektor, fejrer i 2014 sit 200 års jubilæum. Det sker blandt andet med udgivelse af 12 moderne lydspor fra Bibelen skrevet af Sys Bjerre, Xander Linnet og flere andre. Dertil kommer et nyt Bibelmagasin trykt i over 70.000 eksemplarer, en kollektion med over 20 nye bibeludgaver samt besøg af Europas første, flydende bibelmuseum, Noas ark.

Foto: Les Kaner