Home
  • Home
  • Bork Havn Musikfestival skudt i gang
dummy

Bork Havn Musikfestival skudt i gang

1 august 2013 Musiknyt


Pharfar sparkede i den grad festen i gang på en ganske utraditionel måde og skabte vild begejstring for sine tekster der, som han siger, kun handler om fisse, damer og øl.

Da klokken havde passeret 15 gik københavnske Pharfar på scenen i Bork med sine danseglade sange og skabte stemning og fest. Normalt optræder Pharfar i dance hall-gruppen Bikstok Røgsystem, men lige nu gælder det en solokarriere og de populære sange som ‘Delerium’ og ‘Lad Mig Rulle Dig’ som naturligvis var populære i Bork.
Pharfar fortalte Radio Max, at det havde været super at optræde i Bork og at det var dérfor han hoppede ned fra scenen og tog en del af sin optræden nede blandt publikum.

Niklas, der nok mest er kendt for sin sang ‘Guldgraver’ tog også kegler, men primært hos de helt yngre generationer. Der var hardcore rap fra Niklas, men ikke så hardcore som den ‘gangsta rap’, der blev leveret fra Sukker Lyn. Er man til dansk rap musik – af den lidt mere hårde slags – er Sukker Lyn et navn man skal lægge mærke til for han bliver uden tvivl et meget stort navn når han har fundet sit endelige fodfæste.

Endnu flere mennesker var mødt op for at høre de dansable Alphabeat, der har jyske rødder, hvor der også var stor begejstring – omend det tog lidt tid førend bandet for alvor kom ud over scenekanten. Men når Anders og Stine lader sig selv slippe fri af deres mange hits og begiver sig ud i soloer mærker man tydeligt den glade stemning bandet har.

Ud over scenekanten kom i den grad Barbara Moleko, der også optræder i Hv. Sande den 18. august i Bølgen. Bandet havde det i den grad sjovt under sin optræden og glæden smittede i den grad af på publikum.
Aftenens højdepunkt var uden tvivl, Danmarks nationalskjald, gavflaben eller – Lune Larsen…

Der var musik fra de gamle dage i Gasolin og fra Larsens sideløbende solokarriere i 70’erne. Og endnu en gang hørte vi Larsen når han er bedst – nemlig når han får lov til at sætte strøm til sin guitar og trykke den af. Kim Larsen og Kjukken har før været på Bork Havn Musikfestival og 2013 var forhåbentlig ikke sidste gang.

Festen er skudt i gang i den lille vestjyske fiskerlandsby – danser du med?