Home
  • Home
  • Borris med i kampen om titlen som “Årets landsby 2015”
dummy

Borris med i kampen om titlen som “Årets landsby 2015”

1 december 2014 Musiknyt


Karl_Ejners_Plads_Borris

Den Lokale AktionsGruppe for Lemvig, Ringkøbing-Skjern (LAG) har sammen med repræsentanter fra landsbyer og kommunerne udvalgt én landsby fra hver af de to kommuner til at gå videre i kampen om at blive Årets Landsby 2015 i Region Midtjylland.

Det blev Bækmarksbro i Lemvig Kommune og Borris i Ringkøbing-Skjern Kommune, der fredag den 28. november blev valgt ud på baggrund af i alt seks meget kvalificerede ansøgninger. Region Midt har opsat otte kriterier for at blive Årets Landsby 2015: positiv befolkningsudvikling, større projekter og initiativer, sanering, engagement og samarbejde, frivillig indsats, trodset vanskelige vilkår, energi og miljø samt planlagt udviklingsindsats.

Både Bækmarksbro og Borris er værdige kandidater til prisen, fordi de hver på sin måde i stor udstrækning lever op til kriterierne.

Begge landsbyer har vendt en negativ befolkningsudvikling, så der nu er et stabilt indbyggertal.

De har også begge arbejdet med omfattende planlægning, som i stor udstrækning har fornyet landsbyernes fysiske miljø, så landsbyerne fremstår smukke og indbydende.

Borris har for eksempel gennemført et større byfornyelsesprogram med både offentlige og private midler.

Og i Bækmarksbro arbejdes der på at få opsat fem nye vindmøller. Der er indgået aftale om køb af arealer, vindmøller og beboelser, der ernødvendige for at opstille møllerne.

Illustration: Karl Ejners Plads i Borris, www.borris.dk