Home
  • Home
  • Cafémøder skal udvikle landdistrikterne
dummy

Cafémøder skal udvikle landdistrikterne

9 januar 2015 Musiknyt


unnamed (6)

Hvordan skabes der bosætning, vækst og jobs i landdistrikterne? Hvad skal der til for at styrke fællesskabet, og skal man markedsføre sig direkte overfor nye potentielle tilflyttere og virksomheder?

– Spørgsmålene i kommunens landsbyer er mange. Alle ønsker en positiv udvikling, og for nogle landsbyer lykkes det, hvilket giver nyttig viden og inspiration til andre. Landsbyerne har ændret sig, fra det de var for 30 år siden, og det er den virkelighed, som landsbyerne skal gentænke deres selvopfattelse ind i og se nye muligheder i, lyder beskeden fra formand for kommunens Landdistriktsråd, Pernille Priess Pedersen.

Input til ny landdistriktspolitik
Derfor indbyder kommunens nye Landdistriktsråd til to cafémøder, hvor alle der interesserer sig for landdistrikternes udvikling inviteres til at komme med deres indspark til kommunens nye landdistriktspolitik.

– Landdistrikterne har deres helt egen charme, med den ro, det udsyn og det nærvær, der er, mellem dem som bor der. Det er unikke kvaliteter, som vi ved, potentielle tilflyttere sætter højt, og det er blandt andet det, landdistrikterne skal forstå at sælge sig på. Det kræver en stor indsats, og det er den vi med cafemøderne tager hul på, siger Pernille Priess Pedersen.

Cafémøde 1 – Hvordan skaber vi i fællesskab vækst, erhvervsudvikling, iværksætteri og jobs?
Første cafémøde holdes mandag d. 19. januar 2015 kl. 19.00 – 22.00 på Tim Skole, Skolesvinget 2, 6980 Tim.

Programmet lyder:
Indlæg ved erhvervsdirektør Jesper Juul Sørensen, Erhvervscentret – Ringkøbing Fjord Erhvervsråd med emnet “Hvordan skaber vi i fællesskab mere vækst og erhvervsudvikling, iværksætteri og jobs i landdistrikterne”.
Indlæg ved Bent Gråkjær med emnet: “Hvordan skaber vi oplevelser og udvikling i vore landdistrikter?”
Cafédiskussioner. Hver deltager får mulighed for at deltage i 2 cafédiskussioner.
Opsamling og tak for i aften.
Jesper Juul Sørensen har i 19 år drevet selvstændig virksomhed og har siden 2014 været erhvervsdirektør i Erhvervscentret – Ringkøbing Fjord Erhvervsråd.

Bent Gråkjær er indehaver af Westergaards Hotel i Videbæk, og bl.a. formand for Videbæk Handel og Erhverv, formand for Regional Madkultur Vestjylland, næstformand for Kulinarisk Vestjylland, suppl. i bestyrelsen “Smagen af Danmark”, bestyrelsesmedlem i Ringkøbing Fjord Turisme samt bestyrelsesmedlem i teatret OM.

Tilmeld dig på http://www.rksk.dk/cafemøder-18056.aspx. Tilmeldingsfristen er d.14. januar.

Cafémøde 2 – Samarbejde i bred forstand
Andet cafémøde holdes mandag den 2. februar 2015 kl. 19.00 – 22.00 i Det Nye Forsamlingshus i Sdr. Bork, Anerbjergevej 30, 6893 Hemmet.

Cafémødet holdes i samarbejde med DGI, kommunens Kultur- og Fritidsafdeling samt Frivilligcentret. Det færdige program udsendes senere, men reserver allerede nu datoen.

Tilmeld dig på http://www.rksk.dk/cafemøder-18056.aspx. Tilmeldingsfristen er 28. januar.