Home
  • Home
  • Den digitale infrastruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er udfordret
dummy

Den digitale infrastruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er udfordret

31 maj 2013 Musiknyt


Mobiltelefoner der falder ud, internetforbindelser der snegler sig af sted, dårlige signaler og et uigennemsigtigt marked. Den digitale infrastruktur i Ringkøbing-Skjern Kommune er udfordret, og for mange borger, virksomheder og kommunalt ansatte er den en daglig hæmsko i deres arbejde og privatliv. Det mener Ringkøbing-Skjern Kommune.

– Vi har i mange år kæmpet med mange og store mobilhuller, der efterlader dele af kommunen uden mulighed for at tale ordentlig i mobiltelefon. Nu oplever vi også, at udviklingen er ved at overhale os inden om, når det handler om faste bredbåndsforbindelser til vores virksomheder og borgere. Vi er de facto ved at være på det digitale b-hold, og det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard.

Kommunen har derfor i en årrække været frontkommune i kampen for bedre bredbånd og mobildækning til hele Danmark. Og det sidste år har kommunen været nævnt mere end ellers. Det skyldes særligt et specielt it-udbud sidste efterår, hvor kommunen bad om en pris på, hvad det ville koste at sikre en fiberforbindelse til alle virksomheder og borgere i kommunens byer og landsbyer. Det billigste bud kom fra EnergiMidt og lød på 68 mio. kroner.

– Som situationen var, kunne Økonomi- og Erhvervsudvalget dog ikke umiddelbart tage imod tilbuddet. De bad i stedet administrationen om at arbejde videre med idéen, særligt med henblik på at finde en finansieringsmulighed, siger Niels Erik Kjærgaard.

Samtidig blev der af forskellige parter stillet spørgsmålstegn ved, om kommunen overhovedet havde lovhjemmel til at måtte gennemføre et udbud af den karakter. Den del ønskede Økonomi- og Erhvervsudvalget også belyst.

Udviklingen kommer ikke af sig selv
Siden da har kommunen arbejdet særdeles aktivt for at skabe opmærksomhed omkring kommunens udfordringer. Det er blevet til besøg hos flere ministre og foretræde for Folketingets udvalg for Landdistrikter og Øer samt Erhvervsudvalget. Kommunen er også i løbende kontakt med alle de virksomheder, der har indflydelse på områdets digitale infrastruktur.

– Som landdistriktskommune ved vi, at udviklingen ikke kommer af sig selv. Det er hele mobilområdet det bedste eksempel på. Vi har mobilhuller, hvor der ligger tilladelser til opførslen af master, som bare aldrig bliver taget i brug. Og udbyderne er meget klare i deres forklaring. Fordi vi er tyndt befolket og landets geografisk største kommune, så er der andre steder, hvor det forretningsmæssigt giver større mening at investere, siger Niels Erik Kjærgaard.

Han klandrer ikke virksomhederne deres prioritering.

– Vi kunne selvfølgelig ønske os, at nogle af virksomhederne udviste et større ansvar, men vi må også erkende, at det er en problemstilling, der skal løses politisk, og det er på Christiansborg, at de største nødder skal knækkes, siger han.

En klar lovhjemmel
Kommunen har af flere omgange skrevet med erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen om de nødvendige løsninger. Pt. er kommunen ved at formulere en side med løsninger til Udvalget for Landdistrikter og Øer, som udvalget har bestilt.

På området for højhastighedsinternet efterlyser kommunen en klar lovhjemmel, der sikrer, at kommunerne aktivt kan understøtte en udrulning. Samtidig er det nødvendigt at få undersøgt, hvilke finansieringsmuligheder, der kan sikre en udrulning i hele Danmark. Kommunen har selv foreslået en ordning, hvor staten aktivt støtter en udrulning, eller hvor staten giver kommunerne en lånemulighed, så kommunerne selv kan understøtte udviklingen..

– Digital infrastruktur er i dag en lige så grundlæggende ressource som vand, elektricitet og den trafikale infrastruktur. Vi behandler den bare ikke sådan. Hvis vi fortsat skal kunne konkurrere med udlandet, og hvis vi vil vækst og udvikling, så er vi nødt til at tage udfordringen alvorlig. Og vi kan desværre ikke forlade os på markedet, siger Niels Erik Kjærgaard.

I forhold til mobilområdet, ser kommunen kun én effektiv løsning.

– Vi når aldrig i mål, hvis der ikke stilles krav om, at vi som danskere kan roame mellem de forskellige selskabers netværk. Erhvervsstyrelsen har netop foretaget en undersøgelse på 417 lokationer i Danmark, som bekræftede 155 mobilhuller. Men undersøgelsen viste også, at hvis det var muligt at roame mellem teleselskabernes net, så var der kun 8 af lokationerne, der kunne betegnes som et mobilhul. Roaming er løsningen, siger Niels Erik Kjærgaard.