Home
  • Home
  • Det Kongelige Teaters Balletskole giver forestilling i Skjern 26.november
dummy

Det Kongelige Teaters Balletskole giver forestilling i Skjern 26.november

14 november 2014 Musiknyt


 

kompagniBtop415

Verdens første professionelle balletkompagni for, med og af børn og unge, Kompagni B, har gennem fem år introduceret tæt på 50.000 børn og unge til dans og ballet. Nu kan kompagniet fejre 5-års jubilæum med en stor jubilæumsforestilling på Gamle Scene og turné til bl.a. Skjern.

Kompagni B er enestående på verdensplan, fordi de unge dansere i kompagniet er medskabende i hele den kreative proces omkring deres forestillinger og workshops. Ved kompagniets store 5-års jubilæumsforestilling den 16. november på Gamle Scene har de unge dansere blandt andet skabt nye koreografier til musik af Mads Langer og Coldplay. Der danses også uddrag fra Napoli, Kermessen i Brügge og Et folkesagn, og flere ’gamle’ Kompagni B’er vil medvirke i forestillingen, heriblandt den nyudnævnte solist Ida Prætorius.

Efter jubilæumsforestillingen drager kompagniet på turné. Ca. 20 dansere fra 7. og 8. klasse på Det Kongelige Teaters Balletskole medvirker på turnéen, og de står selv for valg af repertoire, scenografi og instruktion. Der vil blandt andet være uddrag af Napoli, Svanesøen, Tornerose og Sylfiden.

Turné:
Onsdag den 26/11: familieforestilling i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter kl. 17.00

Billetsalg på www.musikrisk.dk. Pris: 50 kr.

Om Kompagni B
Kompagni B består af elever fra Det Kongelige Teaters Balletskole, alle mellem 12-16 år. Kompagni B har turnéret i Danmark og udlandet, og skabt roste forestillinger på Gamle Scene. Kompagni B’s forestillinger er kendt for deres høje kvalitet, kreativitet og energi. Hos Kompagni B er det børnene, der er i centrum; både de unge dansere og deres publikum. Forestillingerne skabes af eleverne fra Balletskolen, der lærer at skabe og tage ansvar, alene og i et fællesskab. Kompagni B er anderkendt i hele verden for deres banebrydende måde at arbejde med børn og kunst.

Læs mere om Kompagni B på: http://kglteater.dk/om-os/balletskolen/kompagni-b

Foto: Kompagni B