Home
  • Home
  • Éndags billetter til #SmukFest i Skanderborg
dummy

Éndags billetter til #SmukFest i Skanderborg

4 februar 2015 Musiknyt


Så er det i dag man begynder salget af endagsbilletter til Smukfest 2015 – og ved samme lejlighed præsenterer man lidt af dagsprogrammerne på årets festival. Her kan du bl.a. se at Tiësto og The Minds of 99 spiller onsdag, Hardwell og Lenny Kravitz er på om torsdagen, Avicii og De Eneste To fredag, Beck, Suspekt og S!vas indtager bøgeskoven lørdag – mens Dizzy Mizz Lizzy er med på festens sidste dag, søndag den 9. august.beth hart

Se dagsprogrammet – lige her.

Der er allerede godt gang i salget af vores partoutbilletter og i dag kl. 10.00, starter man også salget af  endagsbilletter til alle festivaldagene. Det kræver enten partout- eller endagsbillet at bo på festivalens campingpladser, at hænge ud i Sherwood, køre i shuttlebus og benytte langtidsparkeringen.

Læs mere om alle billettyper her.

Endnu 10 navne er klar til programmet for Smukfest 2015 – hvor den amerikanske powersangerinde Beth Hart og de sofistikerede engelske hitmagere i 10cc får følgeskab af stærke danske navne som Ukendt Kunstner, Jokeren, Poul Krebs, Carpark North, Johnny Madsen, Danser med Drenge, Bottled In England og Morten Breum.