Home
  • Home
  • Et spændende forår venter Skjern Håndbold

Et spændende forår venter Skjern Håndbold

13 januar 2015 Musiknyt


skjern_haandbold

Med grøn deltagelse i hele tre turneringer går Skjern Håndbold et begivenhedsrigt forår i møde.

 

Skjern har indløst billet til både EHF-gruppespillet og landpokalturneringen, Final4, mens holdet også spiller med i toppen af den hjemlige Boxer Herreliga. Derfor ser vi frem til 14 spændende kampe på syv uger.

– Det er nu, det er virkelig sjovt at være topklub. Vi glæder os til at kunne vise vores trofaste tilskuere og sponsorer masser af tophåndbold mod både danske og internationale profiler, siger bestyrelsesformand, Carsten Thygesen.
Skjerns træner, Ole Nørgaard, ser også frem til et begivenhedsrigt forår.

– Der venter os masser af store udfordringer i den kommende tid. Vi kæmper om den bedst mulige placering i grundspillet i den hjemlige turnering, og vil også gøre alt for at spille os videre fra gruppespillet i EHF-cuppen, siger Ole Nørgaard, der ligeledes glæder sig til pokalsemifinalen mod KIF Kolding København.

Skjern tager hul på Boxer Herreligaen lørdag d. 7. februar, hvor KIF Kolding København gæster Skjern Bank Arena. Kampen bliver vist direkte på TV2, og er den første af de i alt seks kampe, der allerede nu er garanteret at blive vist på landsdækkende tv.

Kampprogrammet for Skjern Håndbold ser således ud – og husk, at der transmitteres live på Radio MAX fra alle udekampene i boxerligaen :
Lørdag 07.02 17.10 Skjern Håndbold KIF Kolding Kbh. Boxerligaen TV2
Onsdag 11.02 19.00 Skjern Håndbold Århus Håndbold Boxerligaen
Søndag 15.02 20.15 HC Vojvodina Skjern Håndbold EHF Cuppen
Torsdag 19.02 19.30 GOG Håndbold Skjern Håndbold Boxerligaen TV2 Sport
Søndag 22.02 15.00 Skjern Håndbold Futebol Clube do Porto EHF Cuppen TV3 Sport
Onsdag 25.02 19.00 Skjern Håndbold HC Midtjylland Boxerligaen
Lørdag 28.02 15.00 Skjern Håndbold Füchse Berlin EHF Cuppen TV3 Sport
Onsdag 04.03 19.00 Bjerringbro-Silkeb. Skjern Håndbold Boxerligaen
Søndag 08.03 17.15 Füchse Berlin Skjern Håndbold EHF Cup
Torsdag 12.03 19.00 Skjern Håndbold Skanderborg H. Boxerligaen
Lørdag 14.03 20.00 Skjern Håndbold HC Vojvodina EHF Cuppen TV3 Sport
Onsdag 18.03 19.00 Lemvig-Thyborøn Skjern Håndbold Boxerligaen
Lørdag 21.03 18.00 Futebol Clube do Porto Skjern Håndbold EHF Cuppen
Lørdag 28.03 14.10 KIF Kolding Kbh. Skjern Håndbold FINAL4 TV2
Søndag 29.03 16.00 Finale FINAL4 TV2