Home
  • Home
  • #Folkeklubben kommer til Vostrup
dummy

#Folkeklubben kommer til Vostrup

9 januar 2015 Musiknyt


Efter i mange år at have optrådt på gader og stræder er Folkeklubben rykket ind i koncertsalene og torsdag den 19. februar kl. 20 giver Folkeklubben koncert i Vostrup Musikhus med deres folk/pop på dansk.

Folkeklubben er sange til den tænkende hjerne og det bankende hjerte. Det er musik og tekst, der på poetisk vis tager stilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i.

Bandet har netop i 2014 udsendt deres album ”Danmarksfilm”. År 2014 markerer 150- året for Danmarks nederlag til Tyskland, og med dette album forsøger Folkeklubben således at kravle op på skuldrene af blandt andre arkitekten Poul Henningsen og filminstruktøren Jørgen Leth, der med deres Danmarksfilm (“Danmark” fra 1935 og “Livet i Danmark” fra 1971) satte sig for at undersøge, hvad det vil sige at være dansk.

I 2013 udgav Folkeklubben debutalbummet ”Nye Tider”. Med sange som den filosofiske ”Tænker Tit”, “For Pengene”, der forener salmesang, modstandskamp og westernfløjt og undergrunds-hittet ”Fedterøv”, som har delt lussinger ud på spillesteder landet rundt, har Folkeklubben for alvor meldt sin ankomst på den danske musikscene. Med sangen ”Bagmænd og Supertanker” har bandet 7 uger i træk ligget som nr. 1 på P3-hitlisten Det Elektriske Barometer, hvilket betød et lille stykke dansk hitliste-historie, da bandet med sangen ”Nye Tider” samtidigt tonede ind på DR’s Dansktoppen.

Koncerten er arrangeret af Henrik Laurvig og foreningen Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord og der er mulighed for buffet inden koncerten, der bestilles på Bechs Hotel, TarmFolkeklubben