Home
  • Home
  • Google kommer til Ringkøbing-Skjern

Google kommer til Ringkøbing-Skjern

11 august 2014 Nyheder


Virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune kan nu helt gratis blive klogere på, hvordan de udnytter internettets enorme forretningspotentiale.

 

Erhvervscentret og Ringkøbing-Skjern Kommune har i samarbejde med bl.a. Google og Deloitte søsat Succes Online initiativet i Ringkøbing-Skjern. Kampagnens grundtanke er at gøre det nemt for små og mellemstore virksomheder, at gribe de nye digitale muligheder, finpudse deres hjemmeside, oprette webshops eller lignende.

 

Succes Online holder kick off event d. 3. september hos Grene Danmark i Skjern.

 

Efterfølgende vil der over fem aftener blive afholdt et kursusforløb, der består af foredrag fra fageksperter, undervisning og ikke mindst personlig rådgivning. Virksomheder vil undervejs blive introduceret for en bred vifte af emner og konkrete redskaber: Virksomheders tilstedeværelse på internettet, hvordan virksomheder skaber øget produktivitet online, e-handel, markedsføring via de sociale medier og meget mere.

 

Der er kun 50 pladser på forløbet, der bliver fordelt efter først til mølle princippet, så book din plads hurtigst muligt.

 

Læs mere om forløbet her