Home
  • Home
  • Grøn Koncert og The Color Run i unikt mangfoldighedspartnerskab
dummy

Grøn Koncert og The Color Run i unikt mangfoldighedspartnerskab

11 marts 2015 Musiknyt


Når The Color Runs deltagere i år kaster sig gennem et hav af farver på årets sjoveste løbetur, bliver det blandt andet iført Grøn Koncerts signaturfarve de krydser målstregen. Det farverige motionsløb og de folkekære udendørskoncerter er gået sammen i et partnerskab, der har optur og mangfoldighed som omdrejningspunkt.

Fest, farver og gode formål er ord der går igen, når både The Color Run og Grøn Koncert rejser landet rundt med henholdsvis farverige motionsløb og festlige sommerkoncerter. grøn koncert colour runThe Color Run er landets førende ‘fun run’, der efter en enorm succes i USA kom til Danmark sidste år. Missionen med løbet er blandt andet at smøre gæsterne ind i flotte farver på den fem kilometer lange rute. Fra 2015 bliver Grøn Koncert vært for ‘den grønne zone’ før målstregen i The Color Run, ligesom du kan møde The Color Run på sommerens Grøn Koncert-turné.

Velgørenhedsbidrag bliver til ny pulje
The Color Run har tradition for at have en velgørenhedspartner, og i år kan gæsterne støtte Muskelsvindfonden – der sammen med Tuborg står bag Grøn Koncert. Desuden modtager Muskelsvindfonden al indsamlet pant på The Color Run pladserne. Alle indsamlede midler bliver brugt til at oprette en ny “Opturspulje”, hvor projekter, der er med til at skabe mangfoldighed og glæde, kan søge økonomisk støtte.

Oplagt værdifællesskab
Der ligger et oplagt værdifællesskab mellem The Color Run og Grøn Koncert, og vi glæder os meget til at vise danskerne, hvordan farverige fester, med henholdsvis musik og motion i fokus, kan spille sammen i en synergi, der er med til at skabe plads til forskelle i samfundet. I Muskelsvindfonden tror vi på, at fordomme nedbrydes bedst, når mennesker mødes og har det sjovt – det kan Grøn Koncert og dette løb i høj grad, så vi håber, at rigtig mange vil løbe med, siger Evald Krog, formand i Muskelsvindfonden. Han fortsætter:

Der har længe været et ønske fra Muskelsvindfonden om at sætte vores vision i spil i et bredere perspektiv, og med oprettelsen af Opturspuljen, er vi nået godt godt stykke af vejen.

Samarbejdet fejres med et godt tilbud
Også på billetsiden er de to events gået sammen, og i Næstved/Slagelse og Aalborg kan man år købe kombi-billetter, hvor publikum sparer 25% ved at købe billet til begge arrangementer samtidig. Læs mere om tilbuddet på grønkoncert.dk eller thecolorrun.dk.

OM THE COLOR RUN
– Et fem kilometer løb, hvor deltagerne får uddelt en hvid t-shirt inden start og ofte klæder sig ud.

– For hver kilometer kastes en farvet majsmelsblanding ud over deltagerne.
– Løbene afsluttes med en række koordinerede farvekast med stigende intensitet, hvor publikum danser løs til elektronisk musik, og kan udløse deres egne farvepatroner.

– The Color Run foregår i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Slagelse og Herning fra d. 10. maj – 29. august
– Læs mere og køb billet på thecolorrun.dk
OM GRØN KONCERT
– En folkekær række af udendørskoncert arrangeret af Tuborg og Muskelsvindfonden, der i over 30 år har bragt den mest populære musik rundt i hele Danmark.
– Grøn Koncert sættes op, afvikles og pilles ned af over 700 frivillige, der i to uger knokler for sammenholdet og den gode sag.
– Overskuddet fra Grøn Koncert går til Muskelsvindfondens arbejde for at skabe bedre vilkår for mennesker med muskelsvind og deres pårørende.
– Foregår i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding og Næstved fra d. 16. – 26. juli
– Læs mere og køb billet på groenkoncert.dk