Home
  • Home
  • Holger Danske flytter til Skjern
dummy

Holger Danske flytter til Skjern

26 april 2013 Musiknyt


Holger Danske auktionen er slut. Hammerslaget endte på DKK 3.200.000. Det er det højeste hammerslag nogensinde på en auktion på Lauritz.com.

Vinderen af auktionen blev en erhvervsmand fra Skjern. Og skulpturen skal nu forsigtigt fragtes til Skjern, hvor den skal opstilles i byen til glæde for byens borgere.

Som bekendt måtte Lauritz.com i sidste uge nulstille budgivningen på auktionen over Holger Danske skulpturen efter useriøs budgivning, initieret af en DR-vært.

Efter nulstillingen kom der dog gang i den reelle budgivning. Første bud efter nulstillingen blev lagt af en erhvervsmand fra Skjern. Han ønskede at købe Holger Danske for at opstille skulpturen i Skjern by. Siden har adskillige bydere budt med og givet Skjern kamp til stregen. Alle bydere har været fra Danmark, men til gengæld fra meget forskellige egne af landet. Men det blev erhvervsmanden, der fik hammerslag.