Home
  • Home
  • Hvem skal have Landsbyprisen 2015?
dummy

Hvem skal have Landsbyprisen 2015?

13 november 2014 Musiknyt


unnamed(5)

Der er ære, omtale og 150.000 kroner at vinde i kapløbet om Landsbyprisen. Med prisen præmierer Region Midtjylland landsbyer, der har engagerede borgere, som kan få og realisere gode idéer.

– Jeg vil opfordre landsby-borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune til at deltage i opløbet om Landsbyprisen 2015, siger LAG-koordinator Poul Nystrup Christensen, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ingen tid til nølen
Senest den 18. november 2014 skal indstillinger til prisen være sendt til den Lokale Aktions Gruppe for Lemvig og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Så hvis ikke arbejdet allerede er i gang, så får de travlt i de landsbyer, der har mod på at deltage i konkurrencen.

For at komme i betragtning må den enkelte landsby ikke have over 2000 indbyggere. Men flere landsbyer kan gå sammen om at søge.

Nåleøjet
De deltagende landsbyer vil blive bedømt ud fra en række kriterier. Fx om landsbyen har gennemført projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling.

Det giver også point, hvis landsbyen kan mønstre en stor, frivillig indsats og et godt samarbejde mellem borgere, foreningsliv, erhvervsliv, kommunen og andre aktører.

Et andet kriterium er, om landsbyen har gennemført en særlig indsats i forhold til energi og/eller miljø.

Slagets gang
De Lokale Aktions Grupper (LAG’er) kan hver indstille én landsby pr kommune til prisen. Det betyder, at den nye LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern i år kan indstille to kandidater.

Forslagene skal indsendes på mail til poul.nystrup.christensen@rksk.dk senest tirsdag den 18. november 2014.

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern udvælger herefter to kandidater blandt de indkomne forslag og indstiller dem Region Midtjyllands Landsbypris.

Prisen bliver overrakt i foråret 2015.