Home
  • Home
  • Hvordan ser Ringkøbing-Skjern ud i 2050?
dummy

Hvordan ser Ringkøbing-Skjern ud i 2050?

3 november 2014 Musiknyt


Ringkøbing-Skjern Kommune 
 
 
Ny rapport giver en række bud på, hvordan Ringkøbing-Skjern kan se ud i 2050 inden for fire forskellige scenarier. I et af scenarierne bliver tang omdannet til biogas, ligesom ’søfarme’ bliver det store hit. Desuden produceres der 60 % mere vedvarende energi, end kommunens borgere og virksomheder selv kan forbruge.
 
Sammen med Dansk Arkitektur Center og en række andre kommuner, regioner og virksomheder har Ringkøbing-Skjern Kommune deltaget i projektet ‘DK2050’, der opstiller forskellige scenarier for, hvordan den grønne omstilling vil være med til at udvikle og præge de danske byer og byregioner.

 

“Med DK2050 har vi skabt nogle scenarier, man kan tage og føle på, og som tager fat i de dilemmaer og udfordringer, der også bliver en del af rejsen mod et grønnere Danmark. Nu skal vi diskutere, hvad det kan betyde for udviklingen af byregioner som for eksempel Ringkøbing-Skjern,” siger Kent Martinussen, adm. direktør for Dansk Arkitektur Center.

 

Multifunktionel energiregion

Et af scenarierne går på, at det ikke vil lykkes at indgå stærke nationale og internationale klimaaftaler, men at den grønne omstilling i stedet drives af netværk mellem især kommuner og lokale virksomheder.

 

Hvis det går således, spår DK2050-rapporten, som lanceres den 5. november ved en konference i København, at Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med lokale virksomheder vil vokse sig endnu stærkere inden for vedvarende energi og samtidig kombinere produktionen af energi med rekreative og sociale oplevelser.

 

– Det er nogle rigtigt spændende og perspektivrige bud på en slet ikke så fjern fremtid, projektet kommer med. Især hæfter jeg mig ved projektets fokus på, at vi kan få en endnu stærkere position på markedet for vedvarende energi. Det peger hen mod, at vores ambitiøse vision, Energi2020, hvor målet er, at vi i år 2020 producerer lige så meget vedvarende energi, som alle vores borgere og virksomheder bruger, er helt rigtig, siger borgmester Iver Enevoldsen.

 

På den baggrund forudser rapporten, at Ringkøbing-Skjern kan udvikle sig til en energiregion med 160 % egenproduktion af vedvarende energi, hvilket giver fine indtægter fra eksport af energi til resten af landet. Kommunen vil samtidig være berømt for Skjern Å, udvikle sig til et attraktivt testområde for teknologi og energi og tiltrække både turister og mikrofirmaer.

 

Arla producerer stadig mælk i stor skala, men en stor del af produktionen er baseret på at udvikle og teste madprodukter i mindre mikro-mejerier drevet i samarbejde med lokale landmænd og åbne for mad-turister. Desuden vil de gamle hovederhverv indgår i nye symbioser med landskabet og turisterhvervet.

 

Søfarme som trækplaster

Rapporten forudser også, at de eksisterende vindmøllerparker i 2050 er blevet udskiftet til nye, mere effektive og mindre modeller på både land og vand. I fjord og ved kyst er der koncentrerede opdrætsområder af tang til biogas, som også er med til at genoprette biobalancen i farvandene, og der er flere mindre anlæg med vandenergi.

 

Gårdene er blevet færre, men større. De er hver især indrettet som små kraftværker, der laver el af biogas og solenergi til eget forbrug og til energinettet. Større bygninger har etableret solceller på tagene, og der findes store marker med solcelleanlæg. Byerne er ligeledes blevet energirenoveret.

 

Ved kysterne og i fjorden ses flydende søfarme målrettet tangproduktion, muslingeopdræt og turister. Tangfarmene er flydende og skifter langsomt plads i løbet af et år. De holder primært de steder i fjorden, hvor der er landforbindelser.

 

Om DK2050

DK2050 udvikles og drives af Dansk Arkitektur Center (DAC) i et partnerskab med Realdania og den danske stat ved Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. De ti deltagende kommuner er Aalborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København. Tre regioner deltager: Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Rambøll og Grundejernes Investeringsfond er partnere i projektet, og DAMVAD og Kairos Future er analysepartnere.

 

Partnerskabet bag projektet

Realdania og Kulturministeriet, Miljøministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

 

Støttet af

Grundejernes Investeringsfond, Statens Kunstfond og Rambøll

 

Deltagere

Aalborg, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg, Fredericia, Middelfart, Odense, Kalundborg, Høje-Taastrup og København samt Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden.

 

Analysepartnere

DAMVAD og Kairos Future.

 

Arkitekter

Mutopia, SLETH, WE architects

 

Videnspanel

Prof. Katherine Richardson KU, Prof. Mark Lorenzen CBS, Prof. Brian Vad Mathiesen AAU, Prof. Gertrud Jørgensen KU

 

Projektudviklere

Dansk Arkitektur Center

 

Læs mere her