Home
  • Home
  • Initiativ skal styrke medarbejderudviklingen på det lokale arbejdsmarked
dummy

Initiativ skal styrke medarbejderudviklingen på det lokale arbejdsmarked

4 juli 2013 Musiknyt


LO Ringkøbing Fjord vil gennem tillidsrepræsentanterne, tilbyde virksomhederne i Ringkøbing – Skjern kommune, at en konsulent med speciale i kompetenceudvikling, kommer ud på virksomhederne efter aftale.

Herefter vil medarbejderne i det aftalte tidsrum, kunne komme og få personlig rådgivning om kompetenceudvikling, anvendelse af kompetencefonde, samt udarbejdelse af udviklingsplaner.

Efter aftale med virksomheden, vil medarbejdernes kunne tilmeldes kurser, samt sende ansøgning til kompetencefondene om støtte.

Virksomhederne vil kunne benytte LO uddannelsesservice i forbindelse med generel kompetenceudvikling i virksomheden, rådgivning om støttemuligheder, voksenlærling, rotation, specifik uddannelsesplanlægning samt personlig rådgivning af medarbejdere ved afskedigelser.

Tillidsrepræsentanterne/virksomhederne vil blive kontaktet af LO uddannelsesservice for nærmere aftaler.

LO Ringkøbing Fjord håber på denne måde at gøre uddannelse og kompetenceudvikling mere nærværende og tilgængeligt for den enkelte medarbejder, samt støtte virksomhederne i deres planlægning af medarbejderudvikling.

Initiativet vil i første omgang blive afviklet som et forsøg frem til 1. november.