Home
  • Home
  • Jazz & Rock udbetaler overskud
dummy

Jazz & Rock udbetaler overskud

8 maj 2013 Musiknyt


Foreningen Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord som afholder koncerter i Vostrup Teater- & Musikhus, har igen været i gavehumør efter forårets afholdte koncerter i 2013.
Bestyrelsen har efter gennemgang af alle de indkomne ansøgninger om at få del i
foreningens overskud, valgt at tilgodese følgende, som alle opfylder foreningens krav og vedtægter:

Faster Skole havde søgt om kr. 12.085,- til køb af en mixerpult samt 2 højtalere. De har tidligere fået tildelt kr. 8.014,- til dette formål og får nu de resterende kr. 4.071,-

Finderup Skole får tildelt kr. 13.793,- til køb af elbas, elguitar, 4 mikrofoner og lydanlæg.

Borris Skole får tildelt kr. 11.000,- til køb af et elklaver.

Kibæk FDF orkester får tildelt kr. 8.113,- til køb af whiteboard med nodestreger.

Stauning Skole får tildelt kr. 18.948,- til køb af powermixer og 2 højtalere.

Musikalsk arrangør Henrik Laurvig og kasserer Bodil Stubkjær Jensen fra foreningen ønsker alle de udvalgte tillykke og er glade for på denne måde, at kunne være med til at støtte de musikalske gøremål i området og kan kun opfordre mange flere foreninger, musikskoler og efterskoler, at søge om disse midler. Hvilke krav der stilles til disse ansøgninger kan ses på foreningens hjemmeside www.jazzogrock.dk