Home
  • Home
  • Kandidater søges til Frivilligpris
dummy

Kandidater søges til Frivilligpris

20 august 2013 Musiknyt


Ringkøbing-Skjern Kommune modtager netop nu indstillinger til årets Frivilligpris.

Frivilligprisen gives hvert år som en påskønnelse af en person, forening eller en organisation, der har gjort en særlig indsats for social- og sundhedsområdet.

Med prisen, som består af et diplom og 5.000 kroner, vil kommunen anerkende de mange timer, frivillige lægger i områdets sociale arbejde.

– Det er en uvurderlig hjælp, der betyder utrolig meget for mange mennesker. Det giver livskvalitet – først og fremmest for de, der modtager hjælpen, men også for de, der yder det frivillige arbejde, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Bent Brodersen.

Sidste år blev ni kandidater indstillet til prisen, og vinderen af sidste års pris blev “Gruppen af frivillige hjælpere ved Lem Svømmebads hold for handicappede.”

– Vi har tidligere opfordret til, at man genindstiller sin kandidat fra et tidligere år, og det gør vi igen i år. Vi har heldigvis mange oplagte kandidater til prisen, siger frivilligkoordinator i kommunen, Kirsten Nørgaard.

Alle kan indstille en kandidat til prisen. Indstillingen skal være skriftlig og indeholde en beskrivelse af kandidatens indsats samt en begrundelse for, hvorfor kandidaten fortjener prisen.

Sidste chance for at indstille en kandidat til prisen er 1. september.

Indstillingerne skal indsendes pr. mail til heidi.green@rksk.dk eller pr. post til:

Frivilligrådet, Ringkøbing-Skjern Kommune, Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing

Læs mere om Frivilligprisen