Home
  • Home
  • King topper UK singles chart

King topper UK singles chart

9 marts 2015 Musiknyt


Years & Years går direkte ind som #1 på den britiske Singles Chart, med ’King’ og styrer for alvor mod det store, internationale gennembrud! king

Søndag d. 1. marts sendte Years & Years deres nye single, ‘King’, på gaden i UK og sangen strøg direkte til tops på iTunes – Og der har den ligget lige siden. På den britiske Mid-Week Chart havde ‘King’ da også lagt sig i førersædet og solgt over dobbelt så mange singler, som #2 på listen.
Og i går kunne Clara Amfo, på The Official Chart show på Radio 1, så fortælle at ’King’ går direkte ind, som #1, på den britiske Singles Chart. Years & Years må siges at være tættere på det internationale gennembrud, end nogensinde før.

Den charmerende trio er på rekordtid blevet et af Englands mest ombejlede nye navne og blev tidligere på året hædret som BBC Sound of 2015. Years & Years har i deres korte levetid allerede været nominerede til en Brit Award, spillet support for Sam Smith og Clean Bandit, givet massevis af egne udsolgte koncerter og nu også toppet charten i hjemlandet.

‘King’ er også ude i Danmark og Years & Years’ dansable poptoner har taget danskerne med storm. Trioens danske debutkoncert på Pumpehuset, d. 27. april, er således fuldstændig udsolgt! Da mange er gået forgæves er der oprettet venteliste. Years & Years kan desuden opleves på årets NorthSide Festival, i Aarhus.