Home
  • Home
  • Klassisk koncert i Kulturcenteret søndag aften
dummy

Klassisk koncert i Kulturcenteret søndag aften

18 november 2014 Musiknyt


skjern-tarm_musikforening

Skjern – Tarm Musikforening byder søndag den 23.november kl. 19:30 på Grene-scenen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter på en helt særlig oplevelse med klassisk musik.

Niklas Walentin er med sine 20 år en ny og opadgående stjerne. Han har spillet violin siden seksårs alderen, og han går bevidst efter store mål.

Foreløbig har han vundet rigtig mange betydningsfulde priser og spillet med flere danske orkestre. Senest fik han Danmarks Radios talentpris 2013.

Ulrich Stærk er en meget benyttet koncertpianist. Han har spillet sammen med bl. a. Yo Yo Ma og Sarah Chang og akkompagneret danske navne som f. eks. Bo Skovhus og tidligere Inga Nielsen.

Den nye duo med Niklas Walentin er på vej ud i de danske musikforeninger og koncertsale.

Et spændende musikalsk møde har fundet sted, og det er blevet bemærket!

Billetpriser: Medlemmer 90 kr. Øvrige 120 kr.