Home
  • Home
  • Landbobanken etablerer nyt #FiskeriTeam i Ringkøbing

Landbobanken etablerer nyt #FiskeriTeam i Ringkøbing

26 november 2014 Nyheder


landbobanken

Ringkjøbing Landbobank etablerer et nyt FiskeriTeam ved hovedsædet i Ringkøbing, for at fastholde og udvikle en høj kvalitet af den finansielle rådgivning til fiskerikunderne.

– Hvide Sande afdelingen har bidraget til en vigtig strategisk position inden for fiskerierhvervet,” fortæller Niels Kjær Hansen, direktør for Ringkøbing afdelingen.

– På baggrund af den positive udvikling samler og opruster vi bankens kompetencer inden for fiskerierhvervet i bankens centrale erhvervsafdeling i et nyt fiskeriteam. Det er bankens målsætning at øge forretningsomfanget yderligt inden for fiskeriet langs vestkysten. Dette skal ske gennem stærke fiskerikompetencer på et højt fagligt niveau, hvorfor Henrik Pagaard bliver tilknyttet fiskeriteamet i Ringkøbing.

”Etablering af fiskeriteamet i Ringkøbing er en vigtig prioritering i den organiske vækststrategi, banken gennemfører. Banken prioriterer nærvær og tilgængelighed højt, hvorfor Henrik Pagaard fortsat vil servicere sine nuværende kunder i Hvide Sande. Han vil fortsat have møder i afdelingen eller hos kunderne, og vil fortsat være synlig i Hvide Sande og deltage i byens aktiviteter,” fortsætter Niels Kjær Hansen.

Kilde: fiskerforum.dk