Home
  • Home
  • Lokal mobildækning

Lokal mobildækning

24 marts 2014 Nyheder


Knas på linjen og udfald på de mest uheldige tidspunkter. Vi kender det alle. Mobilhuller og dårlig mobildækning er en del af hverdagen for alt for mange borgere og virksomheder. De er også en del af den kommunale virkelighed.

Hver dag kæmper kommunerne med

iPhone

 

, at deres medarbejdere begrænses af dårlig mobildækning, når de løser opgaver ude på vejene eller besøger borgerne i deres hjem. Derfor arbejder seks midt- og vestjyske kommuner nu aktivt for at sikre en bedre mobildækning.
Konkret er Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Herning, Holstebro og Struer kommuner gået sammen om at forberede et fælles udbud på telefoni, hvor kommunerne ud over at kræve tilfredsstill
ende dækning på kommunernes egne adresser, også vil øge kravene til mobildækning i de områder af kommunerne, hvor dækningen i dag er for dårlig. Det forventes således, at kommunernes udbud af egen telefoni vil medføre en gevinst også for borgere og erhvervsliv.

– God mobildækning er essentielt, hvis vi som kommuner skal levere den rigtige service
til vores borgere og virksomheder.

Vores kørende medarbejdere skal kunne tale i mobil og hente og sende data, uanset om de er på en af kommunens adresser, eller om de er hjemme hos en plejekrævende ældre.
Det kan de ikke alle steder i dag, og derfor laver vi et udbud, hvor vi sikrer vores medarbejdere den rigtige dækning, siger borgmeste i Lemvig, Erik Flyvholm.

Han bakkes op af borgmester for Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen:

– For få år siden fandtes iPad’en ikke. I dag er den en del af den daglige husholdning. Vi er nødt til at sikre hele Danmark den rigtige digitale infrastruktur. Og vi må erkende, at markedet ikke løser opgaven af sig selv. Det offentlige er nødt til – i samarbejde med markedet – at sikre hele Danmark god mobildækning, ellers står vi tilbage med en digitalt A- og B-hold. Det er nødvendigt, for at opnå regeringens egne digitale målsætninger, og for at vi kan opfylde vores roller som kommuner. Og det er ikke mindst nødvendigt, hvis vi skal skabe vækst og udvikling.