Home
  • Home
  • #MCH var ramme for fødevareeksport til Kina
dummy

#MCH var ramme for fødevareeksport til Kina

3 november 2014 Musiknyt


En kinesisk delegation har i de sidste par dage besøgt FoodTech 2014 i MCH Messecenter Herning, Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi, for at se på mulighederne for at knytte kontakt til danske virksomheder inden for fødevareteknologi.

– De seks kinesiske deltagere kommer fra meget forskellige virksomheder inden for fødevareindustrien. De har været i kontakt med danske virksomheder, som dels kan hjælpe dem med teknologi til forskellige former for fødevareindustri og dels virksomheder, der har produkter, de kan sælge på det kinesiske marked. Det fortæller projektleder Hanne Bregendahl Pihl, Enterprise Europe Network, som på FoodTech 2014 står for at knytte kontakt mellem den kinesiske delegation og udstillere.

 

– Tirsdag var delegationen rundt og se udstillingen, og onsdag var der arrangeret en række møder mellem de enkelte kinesiske deltagere og udstillere. Kineserne har været meget imponeret over niveauet af det tekniske udstyr, de kunne se på FoodTech 2014, siger Hanne Bregendahl Pihl.

 

Siden tirsdag 28. oktober har FoodTech 2014 i MCH Messecenter Herning været mødested for 284 udstillere og tusindvis af fagfolk fra forskellige brancher i fødevareindustrien. Dertil kommer adskillige prisuddelinger, produktdemonstrationer og konferencer samt en række øvrige aktiviteter.

Matchmaking FoodTech2014