Home
  • Home
  • Nanna med band i Vostrup Musikhus
dummy

Nanna med band i Vostrup Musikhus

20 august 2013 Musiknyt


Onsdag den 28 august kl. 20 giver Nanna koncert i Vostrup Musikhus.

Nanna Lüders har netop i juli måned fejret sin 50 års fødselsdag samt 30 års jubilæum i musikbranchen. Hun har til den lejlighed samlet et hold af 5 kompetente musikere og drager ud på en turne for at spille sine mange hits igennem tiden bl.a. “Buster”, “Afrika”, “En at bli’ som”, ”To stjerneskud”, “Fannys hjerte”, “Hold ud”, “Små blå breve”, “Go your own way”, “Sammenhold du”, “Om lidt så lægger jeg dig ned” og mange mange flere.

Desuden vil hun i Vostrup spille numre fra hendes sidste og meget anmelderroste album “Nødigt men dog gerne”. Og publikum vil undervejs i koncerten få fortalt en masse historier fra hendes 30 år i branchen.

Koncerten er arrangeret af Henrik Laurvig og foreningen Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord og er samtidig starten på en række af foreningens koncerter i dette efterår.