Home
  • Home
  • Ny single fra danske Scarlet Pleasure
dummy

Ny single fra danske Scarlet Pleasure

13 marts 2015 Musiknyt


Et år efter at Scarlet Pleasure udsendte debutsinglen, ’Windy’, er de tilbage med ny lyd, skabt i samarbejde med amerikansk hitproducer. Singlen ’HEAT’ er på gaden mandag og er forløberen for gruppens kommende EP. 

scarlet pleasureDa Scarlet Pleasure i februar 2014 udsendte deres atmosfæriske debutsingle ’Windy’, blev det startskuddet på et succesfuldt år, hvor bandet med singler som ‘Under The Palm Trees’ og ‘The Strip’, tre udsolgte koncerter på Lille Vega og en omfattende DK-tour, markerede sig som et af de vigtigste nye danske popnavne.

 

Nu er Scarlet Pleasure klar til at tage hul på et nyt kapitel og det gør de med singlen ’HEAT’, der udsendes mandag d. 16. marts.

 

Sex som et fix

’HEAT’ er blevet til i kølevandet på bandets heftige tourliv og allerede dagen efter det sidste job i november, begravede trioen sig i deres studie, i en kælder i Nyhavn, og begyndte at skrive nye sange. Inspirationen fra festen ”on the road” har udmøntet sig i det pulserende partytrack, ’HEAT’, der både emmer af Scarlet Pleasures velkendte, bløde R’n’B feel, men også peger i nye, musikalske retninger. Forsanger Emil Goll fortæller kort og godt:

 

”Efter vores turné fik vi lyst til at lave et track med en mere direkte og svedig attitude. ’HEAT’ handler om sex som et fix. Man har nogle gange brug for ægte varme, midt i det overfladiske og hurtige klubliv.”

 

Michael Jackson producer bag knapperne

’HEAT’ er blevet til i samarbejde med den legendariske producer og mixer Jean-Marie Horvat. Bandet sendte singlen til Horvat og præcist 10 minutter senere havde Scarlet Pleasure en begejstret legende i røret, der sagde: ”I wanna mix this!”. Horvat har været fast mixer for Michael Jackson siden ’Dangerous’ pladen og de seneste år han han bl.a. arbejdet med Rihanna, Chris Brown, og Jessie J – og nu også Scarlet Pleasure.

 

Scarlet Pleasure er nominerede ved årets Zulu Awards i kategorien ’Årets Nye Navn’ og har netop sparket deres forårstour i gang hvor de bl.a. gæster Store VEGA, d. 27 marts og der meldes allerede om få billetter.

 

Foråret er endegyldigt på vej, himlen er blå, solens stråler luner og på mandag skruer Scarlet Pleasure yderligere op for varmen og byder foråret velkommen, med ’HEAT’