Home
  • Home
  • Nyt turist-samarbejde
dummy

Nyt turist-samarbejde

27 maj 2013 Musiknyt


Et samarbejde mellem tre af områdets større turisme aktører får stor opbakning fra turistdirektør Lykke Nielsen Høj, som ser potentiale i at samarbejde på tværs og at udvikle samlede pakker til områdets gæster.

 

 Hotel Fjordgården i Ringkøbing, Adventure Park uden for Ringkøbing og Kabelparken i Hvide Sande har henover foråret indgået et samarbejde, hvor man i et og samme ophold kan opleve alle tre ting i en samlet pakke. En overnatning på Hotel Fjordgården, stor morgenbuffet på hotellet, fri adgang til Adventure Park og en sjov omgang kajakpolo på Kabel Parken i Hvide Sande er alt sammen inkluderet i pakken til en meget overkommelig pris.

 

 Pakken sælges under overskriften ”Brug for et aktivt pusterum – en vestjysk weekend med vandsport, konkurrencer, frisk luft og hygge”. Allan Nymark, som er ejer af Adventure Park og en af initiativtagerne til samarbejdet, udtaler: ”Vi er alle sammen afhængige af hinanden, så derfor var et samarbejde helt naturligt for os. Jo flere aktiviteter vi viser at vi kan tilbyde i området – jo flere gæster kan vi tiltrække”.

 

 Med en flexibel pakkeløsning kan man ramme nogle af de gæster, som efterspørger en kortere ferie, men også de gæster, som direkte søger en pakkeløsning, hvor både overnatning og aktiviteter er inkluderet og der derfor ikke er nogle prismæssige overraskelser. Derudover er pakken også målrettet mod firmaer, som fx skal holde sommerfest, på teambuilding eller have en sjov og anderledes oplevelse uden for kontoret.

 

 Turistdirektør Lykke Nielsen Høj finder initiativet meget relevant og siger: ”At vores aktører kan samarbejde om at tilbyde en samlet pakke betyder rigtig meget både for forståelsen af destinationen som helhed, men også for hver enkel gæst, som får et større udbud at vælge imellem. Jeg er overbevist om at det kan være med til at trække flere gæster til vores område”.

 

 Pakken koster 498,- pr. person og er gyldig frem til 28. september 2013