Home
  • Home
  • Praktik puffer skoletrætte unge videre
dummy

Praktik puffer skoletrætte unge videre

7 januar 2015 Musiknyt


unnamed (4)

Unge uden udsigt til at kunne tage en almindelig uddannelse får en hestesko ind i arbejds- og studielivet gennem et 2-årigt egu-forløb med stor vægt på praktik. En bevilling på 300.000 kroner skal bruges på tilskud til elevernes praktikløn.

Det lå ikke i kortene, at 19-årige Jelmer Abma, der har hollandske rødder, kunne tage en tømreruddannelse. Men om få uger, når han afslutter sit egu-forløb, fortsætter han direkte på tømreruddannelsen – med en aftale om lærlingeplads på sit gamle praktiksted, Tømrerfirmaet Just i Nr. Bork.

– Du får en chance for livet, hvis du kommer i praktik det rigtige sted. Det har betydet rigtig meget for mig. Odds’ene for at tømrerdrømmen skulle lykkes, var ikke særligt gode, det ved jeg godt. Men de er blevet meget bedre nu, fortæller Jelmer Abma.

Jelmer var blevet ualmindelig skoletræt. Hele barndommen drillede bogstaverne og bøgerne. Fra fjerde klasse gik han i en skole for børn med indlæringsvanskeligheder. Men udelivet trak i ham, og matematikken, som er så vigtig i tømrerfaget, var helt umulig. I slutningen af niende var han så skoletræt, at han kun gennemførte, fordi hans forældre drev ham i skole hver dag.

På den måde passer han ind i egu-målgruppen, der er meget blandet, men har det tilfælles, at de unge ikke er i stand til at gå videre i et ordinært tilbud på grund af et miks af faglige, sociale eller personlige problemstillinger.

Praktikværterne betyder alt

Døren til egu åbner sig kun, hvis den unge er afklaret om, hvilken branche han eller hun sigter efter at arbejde i, og samtidig er klar til at stå på tæer 37 timer om ugen for at nå drømmen.

I løbet af de to år, en egu tager, skal eleverne på individuelt tilrettelagte skoleforløb i 20-40 uger. Resten af tiden går med praktisk læring på en lokal arbejdsplads. Derfor er det vigtigt at finde et godt match mellem elev og praktikvært, fortæller Magny Nisgaard, der er en af tre uddannelsesvejledere, der arbejder med egu-elever:

– Vi er hele tiden på udkig efter praktiksteder, der både er villige til at betale med hjertet og pungen. Nogle af eleverne er lidt forsigtige, andre skal måske have tingene forklaret en ekstra gang, men fælles for dem er, at de vil det rigtig meget, siger hun.

Netop viljen til at kæmpe, er det, Jelmers mester, Torsten Just, fremhæver, når han bliver spurgt, hvorfor han gav Jelmer chancen:

– Jamen, det er fordi, Jelmer er af den rette støbning. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at han virkelig ville det her. Hvis en elev viser interesse og nysgerrighed, så gider jeg også give noget. Elastikken skal kunne give sig i begge retninger, siger Torsten Just.

For Jelmer har kombinationen af at have Magny som fast vejleder og praktikstedets indstilling til ham gjort hele forskellen:

– Magny sørger for at svare på alt, jeg kan komme i tvivl om; hvor, hvad, hvordan og hvorhenne? Alt sådan noget ved Magny. Og det første, der sker, når man møder op på arbejde tidligt om morgenen, er, at man får et stort smil fra mester. Det kan virkelig redde en hel dag at få sådan et smil, siger Jelmer, der synes, at hele firmaet har bakket ham op:

– Det er vigtigt at være ude med en svend, der kan forklare dig, hvad du gør forkert. Men som også siger, når man for en gangs skyld gør det helt rigtigt. Det hjælper jo også lidt. Det giver lidt selvtillid, når man får at vide, at det er godt nok, det man laver.

Anbefaler at tage egu-elever
En egu-elev skal have den samme praktikløn, som en EUD-lærling, der har bestået grundforløbet på en erhvervsskole. Byrådet har i det seneste budgetforlig vedtaget en bevilling på 300.000 kroner, der skal gives til praktikværterne som et tilskud på 15 kroner i timen i begyndelsen af egu-forløbet.

Tømrer Torsten Just har ikke modtaget tilskud til Jelmers praktikløn, men han mener, at det både er et spørgsmål om økonomi og socialt ansvar at tage en egu-elev ind:

– Det er klart, at pengene trækker i den rigtige retning. Men man skal gøre sig klart, at man skal bruge lidt mere tid på det, siger han, og fortsætter:

-Jeg synes, vi har en pligt til at hjælpe med at uddanne faglært arbejdskraft, og derfor vil vi gerne som firma være med til at få det til at spille. Hvis Jelmer når i mål som tømrer, er det en kæmpesejr for ham og indirekte også for mig.

For Jelmer er egu’en blevet et vendepunkt:

-Der er virkelig blevet taget hånd om mine problemer. Jeg vil ikke sige, at det er blevet kanongodt endnu, men jeg har fået mere forståelse for matematikken. Det kan godt være, at det tager to år ekstra at blive uddannet, men du kommer ind i din uddannelse på en helt anden måde.

Som led i egu’en har Jelmer Abma taget et stilladskursus, et teleskoplæsserkursus, og i et halvt år har han fulgt matematik om fredagen på VUC, ligesom en af svendene har øvet ekstra matematikstykker med ham i frokostpauserne.

Efter planen er Jelmer Abma udlært tømrer i 2017.

Fakta
En landsdækkende undersøgelse fra 2013 viste, at 60 procent af tidligere egu-elever tre år senere er i uddannelse eller selvforsørgende. En succes, målgruppen taget i betragtning.

Kilde: www.kl.dk

I Ringkøbing-Skjern Kommune er 73 procent af de 29 elever, der afsluttede deres egu i 2011, enten videre i job eller uddannelse:

– 21 procent (6 personer) er i arbejde.

– 52 procent (15 personer) er i uddannelse.

– 24 procent (7 personer) er på offentlig forsørgelse, fx kontanthjælp, dagpenge eller sygedagpenge.

– 3 procent (1 person) er på barselsorlov.

En egu tager to år. I øjeblikket er omkring 40 unge i gang med forløbet i Ringkøbing-Skjern fordelt på to årgange.

Læs mere om egu hos Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringkøbing Fjord og på www.egu.dk

Egu er for unge under 30 år, der har mod på at starte på en praktisk uddannelse, men ikke er parate til at blive EUD-elever (Erhvervsuddannelse).