Home
  • Home
  • Rotary udsender nyt magasin

Rotary udsender nyt magasin

12 september 2013 Musiknyt


Rotaryklubberne i Ringkøbing-Skjern Kommune er gået sammen og sender et magasin på gaden

»Gør en forskel – også for lokalsamfundet«.  Det er navnet på det magasin, som de tre Rotaryklubber i Ringkøbing-Skjern Kommune er gået sammenom at sende på gaden.

Midt i uge 38 lander magasinet i alle postkasserne i kommunen, og der er masser af læsestof om Rotary.

– Formålet med magasinet, der er på 28 sider, er at informere om organisationen. Rotary er for aktive mænd og kvinder i ledelsesmæssige funktioner ibåde private og offentlige virksomheder eller selvstændige, fortæller Jens Bollerup og Lars Kammer, Rotary Ringkøbing.De har selv været med i Rotary i et par år, og oplever at mange ikke ved, hvad Rotary egentligt står for.

– Derfor opstod ideen med et magasin. Det har været et stort stykke arbejde, men vi er meget glade for resultatet, siger Lars Kammer og Jens Bollerup.

I magasinet kan man blandt andet læse om nogle af de tiltag, der er i Rotary. Om hvordan Rotary klubber indsamler midler til indkøb af vaccine til kampen mod polio. Polioudbrud skernu kun i tre lande, nemlig i Afghanistan, Pakistan og Nigeria.

– I Rotary fortsætter vi både indsamlingen af midler og vaccinationsprogrammet. Overskuddet fra magasinet går da også ubeskåret til kampen mod polio, fortæller LarsKammer og Jens Bollerup.Rotary er også kendt for at stå bag udvekslingsstudenter. Adskillige har været tilknyttet Rotary i Ringkøbing-Skjern Kommune gennem årene, ligesom mange har været sendt ud med de tre Rotaryklubber i ryggen.

I »Gør en forskel – også for lokalsamfundet« kan man blandt andet læse om Nivi Eriksen, der har været i Australien med Rotary i Skjern-Tarm. Både Lars Kammer og Jens Bollerup gør da også megetud af at understrege, at Rotary også er for de unge. I magasinet er der en artikel om Rotaract, der står for ROTARy in ACTion. Det er en international ungdomsafdeling med cirka 186.000 medlemmer, hvoraf cirka 200 er danske.

– Magasinet »Gør en forskel – også for lokalsamfundet« udkommer i uge 38.

Har man ”nej tak til reklamer” på postkassen, modtager man ikke magasinet. Men det er alligevel muligt at få et eksemplar ved at kontakte Lars Kammer på 20 25 02 50 eller Jens Bollerup på 21 42 50 11.

Fakta om Rotary

* Rotary er en unik, verdensomspændende organisation, der giver mulighed for menneskelig og faglig udvikling på tværs af faggrænser og niveau.

* Rotary er for aktive mænd og kvinder i ledelsesmæssige funktioner i private og offentlige virksomheder eller selvstændige, som på tværs af faggrænser ønsker at lære andre ledere at kende, skabe netværk og trække på hinandens erfaringer.

* Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence.

* Rotary er et internationalt netværk med over 1,2 millioner medlemmer fordelt i 34.200 klubber i mere end 200 lande. I Danmark er der godt 11.000 medlemmer i 286 klubber.

* Rotary blev stiftet i Chicago i 1905 af sagføreren Paul Harris. Han ønskede at mødes med andre mennesker end sagførere fordi han savnede mere bredde og sparring med.

Lars Kammer og Jens Bollerup med Rotary magasin