Home
  • Home
  • Prisregn over Ringkøbing-Skjern
dummy

Prisregn over Ringkøbing-Skjern

5 november 2014 Musiknyt


unnamed(4)

Stauning Whisky og turismedirektør for Ringkøbing Fjord Turisme, Lykke Nielsen Høj modtager Region Midtjyllands TurismeVÆKSTpris 2014

Tirsdag blev modtagerne af Region Midtjyllands TurismeVÆKSTpris 2014 afsløret. I alt fire priser blev uddelt og halvdelen af dem endte inden for Ringkøbing-Skjerns kommunegrænser. De to priser gik til henholdsvis Stauning Whisky for deres målrettede indsats og til turistdirektør for Ringkøbing Fjord Turisme, Lykke Nielsen Høj for at have markeret sig på en helt særlig vis.

– Det er en både flot og særdeles velfortjent anerkendelse Stauning Whisky og Lykke Høj Nielsen modtager. Her er tale om to aktører, der på hver deres måde har gjort en stor turismeindsats, der rækker ud i hele området og er med til at løfte os som turismedestination. Der skal lyde et stort tillykke herfra, siger borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen.

Han ser prisen som en stor anerkendelse af begge vinderes indsats, men de to priser repræsenterer mere end det:

– Det er samtidig en stor cadeau til den generelle indsats, der hver dag leveres i vores område. Vi er meget bevidste om, at fremtidens turisme kræver en dedikeret indsats, der favner ikke bare én attraktion og ét område, men som skaber den fulde palette af oplevelser, stemning og miljø. Og her er det samspillet mellem alle områdets aktører, der skaber den gode historie, siger Iver Enevoldsen.

Læs mere her om priserne og begrundelsen.

Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune