Home
  • Home
  • Publikum søges til optagelse i Ulfborg
dummy

Publikum søges til optagelse i Ulfborg

5 februar 2015 Musiknyt


Programmet ”Mit kæreste eje” kommer til Ulfborg Aktiv Center

Programvært Anne Holst Moulvad har sammen med auktionsleder Hans Jørgen Eriksen fra Holstebro Auktioner været på optagelse i lang række byer i det midt- og vestjyske. Hver gang møder mellem 60 og 100 mennesker op med ting fra gemmerne. Ofte er der knyttet en god historie til, som de fortæller inden de får en vurdering af deres kæreste eje.

Mandag 23. februar 2015 lægger Ulfborg Aktiv Center, Holmegade 35, 6990 Ulfborg, lokaler til optagelserne fra kl. 13 til kl. 17.

Alle interesserede, der har et kært eje, en vase, et maleri, en kande eller en ting, der knytter sig en historie til er velkommen til at være med

Tilmelding til Aktivitetsudvalget Gunhild Graversen tlf. 61769030 el. 97491584. Mail: gunhild.graversen@privat.dk

Høje seertal

Der er høje seertal i gamle vaser, farmors spisestel og oldefars guldur. Programmet ”Mit kæreste eje” er en af de mest sete programserier på TV MIDTVEST.

”Vi har hørt historier om alt fra legetøj fra krigen til gamle fingerbøl og sølvkander til værdifulde guldure og værdiløse kobberting,” siger vært på programmet Anne Moulvad, og fortæller om en høj vurdering på et maleri fra Bjerringbro kanten, ca. 100.000 kroner.

Om der kommer et maleri eller en antik genstand der overstiger denne vurdering, kan holdet fra TV MIDTVEST ikke vide på forhånd. Optagelserne er altid imødeset med spænding.