Home
  • Home
  • Region kontakter alle patienter hos hjerneskadet psykiater
dummy

Region kontakter alle patienter hos hjerneskadet psykiater

2 februar 2015 Musiknyt


Patienter hos privatpraktiserende psykiater i Vestjylland, der er frakendt autorisation, får nu brev fra Region Midtjylland.

Et indslag på DR1 1. februar satte fornyet fokus på en sag, hvor en vestjysk psykiater i 2013 blev frataget sin autorisation.

– Der er for længst sagt stop for yderligere henvisninger til lægen. Men vi vil være helt sikre på, at alle tidligere patienter er opmærksomme på, at de til hver en tid kan kontakte deres praktiserende læge, hvis de er utrygge over situationen. Derfor skriver vi nu snarest til de berørte borgere. Det er de borgere, der har været i behandling hos lægen, efter at han har pådraget sig den sygdom, der har betydet, at han ikke længere kan praktisere som psykiater, siger Christian Boel, konstitueret koncerndirektør i Region midtjylland.

Region Midtjylland orienterede 25. oktober 2012 de praktiserende læger i regionen om, at psykiateren havde fået indskrænket sin ret til at udskrive centraltstimulerende lægemidler. Og den 13. maj 2013 blev de praktiserende læger orienteret om, at Sundhedsstyrelsen havde frataget ham autorisationen til at praktisere.