Home
  • Home
  • Ringkøbing og Skjern Station sælger billetter til udlandet
dummy

Ringkøbing og Skjern Station sælger billetter til udlandet

31 maj 2013 Musiknyt


Arriva er blevet salgsagent for Deutsche Bahn i Danmark og kan derfor tilbyde endnu flere spændende togrejser ud i Europa. Fra 1. juni bliver det endda muligt at booke hotel hos Arriva, og man kan også købe billet til Deutsche Bahns biltog, så man kan slippe rattet, men stadig få bilen med sydpå.

 

»Vi sælger togbilletter til hele Europa og er glade for, at vi nu også kan tilbyde billetter til Deutsche Bahns populære biltog. Som noget nyt kan man også booke hotelværelset på vores hjemmeside, så vores kunder kan få hele ferien på plads blot ved at besøge mitarriva.dk,« siger forretningsudvikler Britta Indraccolo fra Arriva Danmark.

 

Det hele kan købes på Arriva Togs hjemmeside på mitarriva.dk/udland. Togbilletter og billetter til biltoget kan også købes på Arrivas stationer i Ribe, Ringkøbing, Silkeborg, Skive, Skjern, Thisted, Tønder, Varde og Viborg. Her kan man også få vejledning om hotelbooking.

 

Arriva fejrer 3. juni de nye muligheder med morgenkaffe på Skjern Station og en ny konkurrence, hvor præmien er en weekendtur for to fra Skjern til Dresden med tog, hotel og kulturoplevelser betalt. Konkurrencen løber frem til 1. juli, hvor vinderen vil blive udtrukket.

På hjemmesiden kan man deltage i en anden konkurrence, hvor præmien er en weekendtur for to til Berlin med tog, hotel og kulturoplevelser betalt.