Home
  • Home
  • Scarlet Pleasure remixet af Bomfunk MC’s
dummy

Scarlet Pleasure remixet af Bomfunk MC’s

9 januar 2015 Musiknyt


Orchestra-hittet er tilbage! De legendariske finner, fra Bomfunk MC’s, har kastet massiv slut-90’er kærlighed over Scarlet Pleasures seneste single, ’The Strip’. 

scarlet.jpg.

2014 blev året hvor Scarlet Pleasure gik fra en lejlighedskoncert på Refshaleøen og ud på landevejen, med udsolgte koncerter fra Hobro til København – Heriblandt hele tre udsolgte shows på Lille VEGA.  Med andre ord: Scarlet Pleasure har for alvor slået sit navn fast på den danske musikscene, båret af singlerne ‘Windy’, ‘Under The Palm Trees’ og ‘The Strip’.

 

Nu skyder Scarlet Pleasure året i gang med et netop udsendt remix, af deres seneste single ’The Strip’. Bag mixet står, ingen ringere end, de finske legender i Bomfunk MC’s. Idéen til remixet opstod en sen nat i bandets studie, hvor Emil, Joachim og Alexander battlede hinanden i fede 90’er dance tracks.

Emil Goll trumfede snakken med finnernes monsterhit, ’Freestyler’. De tre venner blev så begejstrede, ved det nostalgiske genhør, at de besluttede sig for at kontakte 90’ernes ukronede dance konger.

 

”Vi var omkring 8 – 10 år gamle da ’Freestyler’ udkom og nummeret – ja faktisk hele tidsånden, stilen med baggy pants, reflekser og hurtige solbriller – gjorde et kæmpestort indtryk på os. Så vi fandt frem til manden bag ’Freestyler’ tracket. Han hedder Jaakko Salovaara, bor i Finland og har stadig affarvet 90er hår”, fortæller forsanger Emil Goll og fortsætter: ”Som 90’ernes svar på Giorgio Moroder, har Jakko bl.a. også har produceret den udødelige dance klassiker ‘Sandstorm’ med Darude. Han var vild med ’The Strip’, så vi gav Jaakko helt frie tøjler og blev blæst fuldstændigt bagover af det mix han sendte retur!

 

Til marts cruiser Scarlet Pleasure videre på de danske landeveje, når de drager på en landsdækkende forårstour, der bl.a. tager dem forbi Store VEGA d. 27/3.