Home
  • Home
  • Flot 2015-program fra Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord

Flot 2015-program fra Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord

21 november 2014 Musiknyt


Jazzogrock
Foreningen Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord har sammensat et rigtigt spændende program for det nye år og det er både store navne fra ind- og udland der gæster Vostrup Musikhus i foråret 2015.

Der er indtil videre sat 4 koncerter på programmet og der lægges ud den 15 januar, hvor Niels Hausgaard kommer forbi med sit nye show “Enighed Gør Dum”. Koncerten blev dog udsolgt kort tid efter at den var offentliggjort.

Den 19 februar giver et af nye navne på den danske musikscene koncert, idet bandet Folkeklubben kommer forbi.  De vil bl.a præsentere sange fra deres netop udsendte andet album “Danmarksfilm”.

Den 22 marts får Musikhuset besøg af Poul Krebs og Henning Kvitnes, som præsenterer sange fra hinandens store og spændende bagkataloger.

Den 15 april står i nostalgiens tegn, når et af de store navne fra de glade 60’ere Herman’s Hermits fra England gæster Musikhuset. Hvem husker ikke hits som “No Milk Today”, Mrs Brown You’ve Got A Lovely Daughter”, “There’s A Kind Of Hush”, “Can’t You Hear My Heartbeat”, I’m Into Something Good”, Wonderfull World” og mange mange flere.

Fakta
Jazz & Rock blev startet i 1997 af nogle lokale ildsjæle, som syntes at der skulle lidt kultur til området. Og stedet hvor koncerterne skulle afholdes var ikke svær at finde – idet Vostrup Teater- & Musik Efterskole netop havde fået bygget et fantastisk smukt Teater- & Musikhus i tilknytning til skolen med scene, musik- og teatersal, som foreningen kunne benytte.

Foreningen Jazz & Rock ved Ringkøbing Fjord har gennem årene delt ud af deres overskud – og har således givet økonomisk støtte til indkøb af musikinstrumenter for bl.a.: Støtteforeningen for Egvad Musikskole – Tarm Vostrup Efterskole (skolen for Teater & Musik) Blåbjerg Musikskole – Nørre Nebel Ungdomshuset – Tarm Ringkøbing Skjern Musikskole.

Læs mere om foreningen på www.jazzogrock.dk