Home
  • Home
  • Stine ‘Alphabeat’ Bramsen klar med ny single
dummy

Stine ‘Alphabeat’ Bramsen klar med ny single

29 oktober 2014 Musiknyt


 

Stine Bramsen og “Maskinen” skruer tempoet ned på ny single, der samtidig viser en mere sårbar side af den upbeat sangerinde. ‘The Day You Leave Me’ er ude på mandag.

I januar måned kick-startede sangerinden Stine Bramsen sin solofærd, med den uimodståelige debutsingle, ’Prototypical’. Henover sommeren har hun hittet stort på radio, med

Stine Bramsen The Day You Leave Me

den energiske og funky ’Move Forward’. Nu tager Stine Bramsen tempoet helt ned, med singlen ’The Day You Leave Me’ – en sang som viser helt nye sider af den ”upbeat” sangerinde.

 

Sangen ’The Day You Leave Me’ er et tankespind omkring det at blive forladt. Stine forklarer:

 

“The Day You Leave Me er en sang om at elske stormfuldt og storladent! Om den frygt, der følger med så stor en kærlighed. Nemlig frygten for at miste eller blive forladt. Det er følelsen af, ikke at kunne stå på sine egne ben eller være i sin egen krop, når den dag kommer. For den må vel komme? ’The Day You Leave Me’ er en meget pers

onlig og dramatisk sang, der betyder meget for mig. Den kommer lige fra hjertet. Det håber jeg man kan mærke.”

 

Det fine og intense i sangens tekstunivers underbygges smukt af musikken, der ligesom på de to foregående singler er skrevet i samarbejde med Nicolaj Rasted. Denne gang har Andreas ”Maskinen” Sommer også siddet i producerstolen. Sommer er bl.a. kendt for sit arbejde med Marie Key og sin unikke tilgang til elektronisk musik, som her tilfører skrøbeligheden og de akustiske elementer, et vist drive.

 

Den 12. november tager Stine Bramsen musikken med på tour og giver seks koncerter. Stine Bramsen har tidligere høstet fornemme anmeldelser for sine koncerter. På årets Smukfest begejstrede sangerinden et fuldstændig fyldt P3-Telt. BT’s anmelder var på pletten og med overskriften, ”Modig Stine Bramsen imponerer”, hæftede anmelderen sig også ved kvaliteten af sangerindens solomateriale og skrev: ”Forvent dig en spændende albumdebut!”

 

Og netop den omtalte albumdebut er stadig i støbeskeen og forventes at udkomme i 2015.

Den nye single kan købes og downloades fra den 3. november.