Home
  • Home
  • Stine Bramsen på tur
dummy

Stine Bramsen på tur

27 november 2014 Musiknyt


Fotograf: Karsten Jensen

Stine Bramsen, Alphabeat

Sangerinden er på tour med singlen, ‘The Day You Leave Me’ og gæster i aften et udsolgt Lille VEGA. I mandags tryllebandt hun de danske tv-seere med en simpel og overbevisende liveudgave af singlen.

Mandag aften gæstede Stine Bramsen Aftenshowet, på DR1, med sin cellist Live Johansson og pianist Mads Storm og gav en gåsehudsfremkaldende live-version af ‘The Day You Leave Me’.

Stine Bramsen har hittet stort på dansk radio med singlerne ‘Prototypical’ og ’Move Forward’ og nu tager Stine Bramsen tempoet helt ned, med singlen ‘The Day You Leave Me’ – en sang som viser helt nye sider af den ”upbeat” sangerinde.

‘The Day You Leave Me’ er, ligesom de to foregående singler, skrevet i samarbejde med Nicolaj Rasted og denne gang har Andreas ”Maskinen” Sommer også siddet i producerstolen. Stine Bramsen er lige nu på tour og gæster bl.a. et udsolgt Lille VEGA i aften.

Og nu annoncerer hun sin, til dato, største solokoncert. Den 18. marts kan man således opleve Stine Bramsen, i DR Koncerthusets koncertsal.

 

http://youtu.be/ZpV6AtiRJU0