Home
  • Home
  • Tarm henter bagspiller hjem fra Skanderborg

Tarm henter bagspiller hjem fra Skanderborg

19 november 2014 Nyheder


Josefine_Gadgaard

For 1½ år siden tog Josefine Gadgaard til Århus for at studere og dermed var eventyret med håndbold i det vestjyske for en tid sat på stand by. Josefine valgte at spille i Viby sidste sæson og i denne sæson valgte hun så udfordringerne i Skanderborg Håndbold.

Det er dog blevet til begrænset med spilletid i kampene, da Skanderborg har mange bagspillere og generelt en bred trup, man får en del spillere op fra eget akademi, og samtidigt er der ikke langt fra Århus til Skanderborg.

Hun kommer oprindeligt fra Ringkøbing, men har spillet 2 sæsoner i TFGF trøjen som U-16 spiller. Her var hun med til at vinde sølv ved DM for U16.

Josefine ser TFGF som en mulighed for at komme til at spille noget mere i kampene og hun tager gerne toget fra Århus til Skjern to gange i ugen og skal så træne med SK Århus 1-2 gange i ugen.

TFGF håndbold har taget kontakt til Josefine med baggrund i de mange skader på bagspilspladserne, og samtidigt med de kvaliteter hun besidder. Træner Jan-Ole Kristensen siger ”Josefine har nogle kvaliteter vi ikke har i truppen, så hun vil uden tvivl også være en gevinst når nogle af de skadede kommer tilbage. Vi kender Josefine rigtig godt, og jeg er overbevist om, at hun kan blive en meget værdifuld spiller for os. Hun har den helt rigtige indstilling, og bare det at ville tage toget 2 gange i ugen for at træne, viser, hvor meget hun vil gøre for at udvikle sig”.
Josefine siger ”Jeg glæder mig til at få noget mere kamptid, og jeg ser TFGF Håndbold som en god mulighed for at få det. I Skanderborg var vi for mange spillere af samme type, så nu håber jeg virkelig, jeg hurtig kan finde ind på holdet i Tarm og få en rolle på holdet og i kampene. Jeg kender klubben, trænerne og de kender mig, så det har været et stort plus i min beslutning om at prøve det af. Jeg er meget klar til at vise hvad jeg står for og glæder mig til at komme i gang”.

Josefine træner med TFGF Håndbold allerede i denne uge, og er spilleberettiget i starten af december.