Home
  • Home
  • Yamaha SuperCross 2015 i #Boxen
dummy

Yamaha SuperCross 2015 i #Boxen

3 november 2014 Musiknyt


Akrobatikkunst på kubikmonstreSuperCross

Der kommer oktan i blodet og motorbrøl i ørerne, når nogle af verdens bedste kørere er i knivskarp konkurrence om akrobatikkunst på deres kubikmonstre under Yamaha SuperCross 2015 i Jyske Bank Boxen næste år.

Den 30. og 31. januar 2015 afholdes det prestigefulde og actionprægede motocross- & freestyleshow i Jyske Bank Boxen i Herning for 21. gang.

Her vil nogle af verdens bedste kørere dyste om den æresfyldte titel “King of Herning”, når de adrenalinhungrende vovehalse er i en dødsforagtende kamp mod tyngdekraften og flyver 25 meter gennem luften i 12-14 meters højde.

Selvom der ikke strømmer benzin i årerne på hele familien, er det en oplevelse ud over det sædvanlige. Der garanteres et højeksplosivt actionshow fyldt med lys, musik, underholdning og race i verdensklasse, når lyden af rå snerren fra de toptunede motorer får fuld skrue i Jyske Bank Boxen.