Dårlig weekend for lokale sportshold
14 oktober 2019 Nyheder
Det var ikke rigtigt de lokale sportsholds weekend, efter at både håndboldherrerne fra Skjern og fodboldherrerne fra Ringkøbing IF måtte indkassere nederlag. Uden tvivl dog mest overraskende i forhold til Skjern Håndbold, som i EHF Cupen ellers var oppe i mod formodede overkommelige Alpha Hard fra Østrig. Efter at have vundet det første opgør på udebane med et mål, tabte man tilsvarende hjemme – hvilket gjorde at holdene i sidste ende endte i en straffekastskonkurrence, der blev vundet af østrigerne. Dermed er der ikke flere europæiske opgaver i denne sæson for Skjern Håndbold, som i stedet alene kan fokusere på den hjemlige turnering. Ringkøbing IFs 2. divisionshold i fodbold, tabte hjemme i går med 1-3 mod Aarhus Fremad. Det gør, at Ringkøbing stadig er noget isoleret på rækkens sidsteplads. ]]>
